Logo

Vægge - opsætning af fodpaneler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Fodpaneler beskytter væggene mod slag fra fødder, støvsugere .og andre objekter. Hvis man genopsætter gamle fodpaneler, der er blevet midlertidigt fjernet med henblik på at lægge et nyt gulv, skal panelerne simpelt hen sættes tilbage på deres gamle plads.
Måske vælger man at udskifte sine fodpaneler, fordi de gamle var blevet beskadigede, eller fordi man ønsker pænere paneler end de nogen gange lidt triste lister, der er installeret i nyere hjem. Hvis man udskifter en ældre form for paneler på gipsvægge, skal man sikre sig, at de nye har samme højde; det er muligt at gipsen ikke går meget længere end til panelernes overkant.

Tænk fremad
Inden der opsættes nye paneler, bør man tegne en skitse over rummet og planlægge, hvordan enderne skal skæres, og i hvilken rækkefølge opsætningen skal foregå. Stød panelets kanter op mod eventuelle dørgerigter. Undgå listelængder, der vil kræve kontrakel (se trin 2 nedenfor) i begge ender. Hvor enderne af en liste støder op til to indvendige hjørner, støde s den ene ende op til væggen, og den anden tilpasses i formen (gives kontrakel). En liste med to ender samlet på gering kræver tålmodighed og gode færdigheder, idet hver samling tilpasses individuelt; en sådan liste skal først isættes, når de tilstødende lister er på plads.
Panelerne kan fastgøres med søm. Hvis man ikke ønsker at anvende de oprindelige
træklodser i murvægge, kan man bruge et murbor i en elektrisk boremaskine til at bore huller i væggen og indsætte rawlplugs, hvorefter skruerne skrues gennem panelet ind i disse rawlplugs. Listelim er en anden mulighed.
Fodpaneler kan fås med forskellige profiler. Skulle man ikke kunne finde en, der falder i smag, kan man kombinere flere slags lister og skabe sit eget fodpanel. Begynd med en glat liste, byg ovenpå med en rundstaveiler en anden form for liste og slut eventuelt af med en kantliste forrest, hvis dette ønskes.

1. Ved lange vægge er det nødvendigt at sætte to eller flere lister sammen. Den bedste måde at gøre dette på er at lave en bladning: skær hver ende af i modsvarende vinkler på 45°' ved hjælp af en listesav. Sørg for at bladningen placeres et sted, hvor den kan fastgøres til en lægte (bag gipspladevægge) eller til en træklods (bag murvægge).

2. Ved indvendige hjørner kan man støde den første liste op mod den tilstødende væg. Det vil dog være nødvendigt at tilpasse den anden liste med en kontra kel. Først foretages en geringskæring på enden af listen (se trin 3), hvorefter en løvsav holdes i en vinkel på 90° på listen, og profilen på den skårne ende følges.

3. Det vil være nødvendigt at samle fod panelerne på gering for at tilpasse dem udvendige hjørner. Brug en geringsramme og sav eller en geringskasse og listesav til at skære en vinkel på 45° på hver liste. Husk, at panelets ender vil gå uden for væggen, hvilket skal tages med i betragtningerne ved opmåling og markering af panelerne.

4. Mange vægge har ikke helt lige hjørner, så paneler med per-. fekt gering vil ikke nødvendigvis passe helt. Lav en prøvetilpasning inden panellisterne laves færdige - det vil måske være nødvendigt at tilpasse den ene ende med en stødhøvl. Det er bedre at fjerne for lidt træ end for meget man kan altid vende tilbage og fjerne mere træ.

5. Panelerne sømmes til væggen - ikke gulvet - med 65 mm ovale søm. Ved gipspladevægge slås sømmene ind i de lodrette lægter; brug en lægtefinder til at finde dem. Ved murvægge markeres placeringen af træblokkene i murværket på panellisterne, efter at disse er skåret til.

6. Brug en dyknagel til at slå hvert enkelt søm ind under overfladen af fodpanelet. Når alle lister er på plads, anvendes en spartel til at fylde sømhullerne ud med træcement.

7. Man kan afslutte fodpanelet med en kantliste eller hulkelliste forrest til at skjule eventuelle sprækker mellem fodpanelet og ujævne gulvbrædder. Gør listen fast til fodpanelet med panelstifter for hver 600 mm; tving stifterne ned under listens overflade med en dyknagelog dæk hovederne med træcement.

8 Som alternativ kan man tilpasse selve fodpanelet, hvis panelet ikke ligger plant med gulvbrædderne. Inden fodpanelet fastgøres til væggen - men efter det er tilpasset hjørnerne føres en blyant hen over gulvbrædderne, således at deres konturer aftegnes på fodpanelet. Brug en høvl til at høvle panellisten ned til blyantsstregen.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 7.956 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her