muhamedansk kunstform, skabt af abbasidernes kaliffer (750-1258), af hvilke den berømteste var Harun-al-Rachid (768-809), som gjorde Bagdad i Iraq til et kulturelt centrum. A.'s moskeer (Bagdad, Samarra), paladser, mausoleer og keramik viderefører traditionerne fra de ældste muhamedanske kunstværker i Syrien, men de kombineres med træk fra den sassanidiske kultur, som udfoldede sig i det 3.-4. årh. i Mesopotamien. A. fik indflydelse på den kunstneriske udvikling i de lande, der var dem underlagt, særlig Iraq, Ægypten og Tunis. Se Islamisk Kunst.