amulet

amulet (fra arabisk hamalet, hængesmykke) båret som beskyttelse mod ulykker.

Amulet [amu'let]: det, man bærer på sig, eller også fra græsk amylon: mel, der ikke er malet på mølle), hængesmykke, måske af dyrisk materiale, men i øvrigt fremstillet af alle mulige stoffer, båret som beskyttelse mod onde ånder, sygdom o.l.

amulet: siden oldtiden har mennesker båret amuletter som værn imod sygdom og ulykker og til befordring af held og sundhed. Fra dyreriget har man hentet tænder, kløer etc., for at bæreren gennem dem kunne få del i det pågældende dyrs egenskaber. Også planter eller plantedele fandt stor anvendelse. Mest yndede har dog altid ædelstenene været, fordi de tillige har kunnet tjene som smykker. Voks fra alterlys, en lok hår, små stumper af ben fra en helgens skelet, magiske tegn og nedskrevne besværgelser har ligeledes været båret som amuletter.

Forskellen på amuletter og talisman er, at medens amuletter for det meste dækker et større område af velsignelse eller beskyttelse, er formålet med en talisman kun at gavne i en bestemt forbindelse. Charm er et engelsk ord for amuletter. I dag bruges det tillige om små pyntegenstande såsom vedhæng til smykker, hvor det nok er tvivlsomt, om de tillægges nogen betydning som amuletter.

amulet

Odin amulet

En amulet (af latin amuletum, uvis oprindelse) er en genstand som bæres - typisk i snor om halsen eller i lommen - som magisk beskyttelse mod ondt, såsom sygdom og ulykke, eventuelt også for at opnå kraft og lykke. En amulet kan være et smykke eller et erobret trofæ, eksempelvis kløer og tænder fra vilde dyr, sten eller mineraler.

Tidligere er udtrykkene lønværge og trylleværn også blevet brugt om en amulet. Sejrssten var eftertragtede amuletter; i folketroen rugede ravnen sine æg ud med en sejrssten, der ville give sin ejermand lykke, og dertil var til hjælp ved svære fødsler. I Didrik af Berns saga berettes om kong Nidungs bekymring for at tabe et slag, fordi han ikke havde sin sejrssten hos sig. Han lovede sin datter og tredjedelen af riget til den mand, der kunne bringe ham stenen inden den følgende dag, da slaget skulle stå. Det klarede smeden Velent, ved at låne den rappe hest Skemming. I den samme saga berettes også om Sigurd, der vil gå til ro efter at være blevet såret i kamp; desuden var han kommet i tanker om, at han havde "glemt sin Sejrssten hjemme".

I vikinge- og merovingertiden var torshammere særlig udbredt i hele Nordeuropa.

amulet