Antiklerikalisme er en historisk bevægelse som opponerer mod
religiøs magt og indflydelse i institutionelle former, i alle sider af det
offentlige og politiske liv, og i religionens indblanding i borgernes
hverdagsliv. Den spiller en mere aktiv politiske rolle end den rene Laïcité, og
har til tider været voldelig og ført til angreb på og beslaglæggelse af kirkens
ejendom.
Antiklerikalismen har eksisteret i en eller anden form
gennem næsten hele kristendommens historie, og betragtes som en af
drivkrafterne bag reformationen. Enkelte af oplysningstidens filosoffer,
deriblandt Voltaire, angreb den katolske kirke, dens lederskab og præster, han
anklagede mange af dens ledere for moralsk korruption. Disse angreb var
medvirkende til undertrykkelsen af Jesuitterne, og spillede en stor rolle under
angreb på selve kirkens eksistens under den franske revolution.