Planetkrus fra Kreussen ca. 1630. Forskellen på planetkrus. apostelkrus og kurfyrstekrus er de malede motiver.
I 16- og 1700-tallet fremstilledes i Kreussen i Tyskland nogle meget lave, brede drikkekrus af stentøj med mørk brun eller sortagtig glasur. De tolv apostle fremtræder i relief dekoreret med skarpe emaljefarver. Glasuren i 1600-tallet virker ret tynd og tør, hvorimod den i 1700-tallet bliver fed og glinsende og for de brune eksemplarers vedkommende af en karakter nærmest som chokolade. Krusene er med metallåg - oftest tin - og forsynet med gæk. A. er også fremstillet andre steder end i Kreussen, men de er hverken så talrige eller så kendte.