(græsk) Apollons tvillingsøster, gudinde for naturen, månen og jagten, kaldet Diana hos romerne. I oldtiden fremstillet som en meget ung pige iklædt enten en lang kjole, en kort chiton eller en kappe. I Lilleasien tilbedt som gudinde for frugtbarheden ("Artemis fra Efesos", II. årh. f. Kr.).