et hugvåben, som står sablerne nærmest. Den har en bred, buet enægget klinge, der er bredest ud mod den skråt afskårne spids. Den har et lige fæste - gerne med ornamenteret knap - og flade parerstænger. Stangen på ægsiden buer lidt opad, den anden buer nedad, og begge har ofte en fortykkelse i enden. Typen brugtes en del i renæssancen.