[balangse]
i billedkunst betegner balance, at modsætningerne er af samme styrke: kolde
kontra varme farver, lige linjer kontra krummede etc. Bagved den overførte
betydning ligger bogstavelige ligevægtsforestillinger: en stor figur på et
maleri i nærheden af midtlinjen afbalanceres af en lille ude i billedets
modsatte kant - som på en vægtstang.