bande'role (fransk: fra tysk Bandrolle, båndrulle) bånd med
forklarende indskrift på kunstværker.
En båndrulle, et skriftbånd, som f.eks. kan optræde i forbindelse med et sceneri i en billedskæring og hvis tekst forklarer sceneriets karakter. Man ser også b. i hånden på hellige personer og bærende deres navn. Forekommer såvel i middelalderkunst som senere, allerede i renæssancen mister b. dog noget af sin betydning. I forbindelse med heraldik kan en b. sammen med et våben bære den pågældende adelsmands eller slægts valgsprog. Betegnelsen er oprindelig tysk (bandrolle), men siden forfransket.