bando'ler (af spansk bandolera, lille bånd) skulderrem tværs
over brystet; oprindelig til at bære sidevåben eller fanestang i.
Et bælte til at tage om skulder, om livet eller begge dele og beregnet til ophængning af forskellige militære fornødenheder, således en række cylindriske beholdere af metal, træ eller horn, og hver indeholdende et »skud« krudt til forladegeværet. Herudover kom ofte et større krudthorn, en kuglepung, en luntepung etc. Bandoler brugtes i renæssance og barok af musketererne. Senere er betegnelsen gået over til blot at dække en skulderrem hørende til en uniform.