Illustration: 1. Peterskirken i Rom, 2. Vor Frelser kirke i
København, 3. grundplan til Frederiksberg slot, 4. silkebrokade, 5. dragter.
ba'rok (fra portugisisk
barocco, uregelmæssigt formet perle eller klippe, mærkelig, mod reglerne; først
anvendt som stilbetegnelse i Frankrig i midten af 1700-tallet.) i Nord- og
Mellemeuropa enevældens, i Italien og Spanien modreformationens stil, en
repræsentations-kunst med pragt, patos og svulmende bevægelse; i Italalien fra
1530; i øvrige Europa 1600-1770, i Frankrig til 1730. 0rdet bruges
lejlighedsvis om andre perioder med lignende stiltræk: senantik barok,
senromansk barok. etc.
Barok (af port. barocco: uregelmæssig perle), en kompakt, malerisk, livsfrodig og kraftfuld stilart, som efterfulgte renæssancen. Opstået i Italien på Michelangelos tid (1475-1564) og fremherskende i Europa 1550-1720, I Danmark fra 163O-1750. Mest afdæmpet præsenterer b. sig i Frankrig og mest overdådigt i Spanien. Man deler b. i brusk-b. (1630-60), opkaldt efter ørebruskens forvredne former (kendes kun fra Nordtyskland og Skandinavien), akantus-b. (16660-1700), opkaldt efter akantusplanten, og bånd-b. (1700-40) efter de knækkede og slyngede ornamenter, ofte kantet af akantusblade.
Ordet barok er afledt af det portugisiske barroco = uregelmæssig perle og anvendes om de tre årh., der efterfølger renaissancen: det XVI. XVII. og XVIII. årh. Barokken blev indledt allerede med Michelangelo og udviklet af hans efterfølgere, indtil den kulminerede i det XVII. årh. Stilen symboliserer både antireformationens ånd i de katolske lande og den prangende smag hos de enevældige fyrster. B. er karakteristisk ved sin overflod, sine krumme linier og knækkede profiler, sine øjenforblindende perspektiver, der skulle fremkalde en illusion om en lysende uendelighed, sine kraftige Iys- og skyggevirkninger.
Barok blev først udbredt i Italien, derefter i Østrig,. i Tyskland og fik til sidst et overspændt præg i Spanien, hvorimod den I England og Nederlandene bevarede et vist mådehold, men her til gengæld udfoldede hele sin vitalitet inden for malerkunsten. I Frankrig udfoldede den sig mere spredt og sporadisk.
Arkitektur: Med ordet barok tænker man som regel mest på bygningskunsten, men dennes udøvere var som oftest alsidige og åbne for andre kunstformer som f.eks. Bernini, der både var arkitekt og billedhugger, eller Pierre de Cortone, arkitekt og maler.
Skulptur: Bernini blev uomtvisteligt mesteren Inden for barokskulpturen, i Rom findes utallige arbejder af ham. Fontana del Tritone og St. Peterskirkens baldakin over pavealteret kan betragtes som syntesen for denne epokes kunst.
Malerkunst: I Italien: store scenerier, patetisk udtryk og en urolig vrimmel af mennesker; samtidig udvikles en større realisme: Caravaggio, Ribera m.fl. I Spanien: Zurbaran og Velasquez. I Nederlandene: Rubens, Jordaens, Rembrandt, Hals og Ruysdael.
Arkitektonisk stil periode fra ca. 1650-1740.