Bidenhander (Tøjhusmuseet)
Plattysk betegnelse for tohåndssværd, almindeligt brugt herhjemme. Typen udvikles i løbet af 1400-tallet, og midt på fæstet har det som regel en eller flere vulster, så det deles i to afsnit. Der er to kraftige parerstænger og en meget lang klinge, der undertiden begynder under parerstængerne med et klingebryst, der er uden æg. Klingebrystet kan afsluttes af et par trekantede parertorne, som skyder sig ud, og er beregnet til at tvinge modhug ud til siden. Klingebrystet er egentlig blot en forlængelse af håndtaget, - ellers er klingen tveægget. Hen under slutningen af 1500-tallet mister b. den praktiske betydning, men den fortsætter som paradevåben, undertiden med flammet klinge.