Et par bordklokker af bronze. franske. Munken tv. er fra forrige århundrede. damen th. fra 1700-tallet
Man har kendt småklokker, som sikkert har været anvendt til bordbrug og ved gudstjeneste siden middelalderen. Tidlige eksemplarer er gerne af bronze eller messing, og de kan være prydet med emaljearbejder, ellers er det mest beskedne profilbånd, evt. med en inskription med minuskler eller majuskler, man ser. Skaftet er gerne enkelt og ofte af jern.
I renæssancen fortsætter man stort set med den samme type, den bliver dog nu yppigere med rigere profileringer, keruber, maskeroner, adelsvåben m.m. Ligeledes bliver skaftet undertiden prægtigt udformet som en figur - en apostel eller helgen hører til de foretrukne motiver, og skaftet kan være støbt sammen med klokken.
I sen renæssance og barok erobrer skaftmotivet på visse typer hele klokken således at forstå, at hvor man f.eks. før havde en kvindefigur som skaft, bliver det nu hendes overkrop, der tjener som skaft, medens hendes brusende skørt bliver til klokke. Sådanne stykker forfærdigedes i Frankrig, Italien og Tyskland, men de franske siges at være de fineste.
Der er kun bevaret meget få sølvklokker fra før midten af 1700-tallet, måske er en del smeltet om, men et andet forhold der bør tages i betragtning er, at sølv ikke har nogen skøn klang, det var først efter, at sølvtøj blev statussymbol, man også forfærdigede klokkerne heraf. Man har sølvklokker med drevet bladværk, med rocailler og med nyklassicismens medailloner og festons, og skaftet er helt formgivet, så det passer til resten af udseendet. Glasklokker fandt mange morsomme, og de engelske fabrikker Nailsea og Bristol præsterede smukke eksemplarer i farvet glas med hvide snoninger i massen. Porcelæn giver også - hvis proportioneringen er rigtig - en klinger lyd, når det anslås, og såvel europæiske manufakturer som Kina lancerede smukt bemalede klokker af dette materiale. I 1700-tallet fik man også en anden type b., den består af en metalkuppel hvilende på en stander, der igen står i en trefod, firfod eller i en bordskål. Ved at trykke ned på en pal i midten af klokkekuplen, får man en klingren frem. Småklokker kan også hidrøre fra skrivesæt.