Bordplateau. dansk. sølv. Mester Tyge Madsen Werum, København 1742 (ABR).
En prydplade til at anbringe på spisebordet. Den kan være af spejlglas som en sø, og man har også haft forskellige småfugle af keramik etc. til at »svømme« på den. Sådanne b. er blevet brugt helt op i vort århundrede. I 1700-tallet havde man ligeledes b. af fajance eller porcelæn, de er med bemalinger og er ofte hævet lidt over bordpladen på en lav stamme med en centralfod eller med nogle standknopper. Undertiden er der en udskæring midt i pladen, så der bliver plads til en prydgenstand af en eller anden art.