Borg under belejring

Indtil kanonen blev opfundet i 1300-tallet, var det næsten umuligt at ødelægge en borg. En fjendtlig hær måtte bruge mange former for taktik for at erobre en borg og for at få beboerne til at overgive sig. De anvendte artilleri til at kaste tunge sten mod de svageste dele af borgens forsvar. De gravede tunneler for at underminere borgens mure og håbede, at de ville styrte sammen. De stormede murene med stormstiger og tændte bål op ad dem for, at den mørtel, der bandt dem sammen, skulle smuldre. De byggede stormtårne og skød pile ned i borggård en eller ind ad vinduerne.
Inde i borgen kæmpede forsvarerne for deres liv. Bueskytterne sendte en ubrudt regn af pile af sted for at uskadeliggøre angriberne. Men lageret af pile kunne hurtigt slippe op. De hældte kogende vand i hovedet på stormtropperne. De gennemførte overraske Is es udfald for at drive fjenderne væk. Men deres største chance for at klare sig var at blive og håbe på, at borgens stærke mure ville beskytte dem.
Angribernes stærkeste våben var belejring. Ved en belejring kunne de sulte folk ud, og sygdomme som tyfus og dysenteri kunne yderligere svække de udhungrede forsvarere. Belejrerne ødelagde huse, af- , grøder og husdyr i miles omkreds. De vidste, at før eller siden ville borgens forsyninger slippe op. Så var borgens overlevende fanget i en fælde. De havde valget mellem at dø af sult eller en ydmygende overgivelse.
En middelalderborg blev forsvaret af et stort antal mænd. En af de største og stærkeste borge var korsridderborgen, Krak des Chevaliers, der i dag ligger i Syrien. Den kunne indkvartere 2.000 mand.
En borgs forsvarere levede i konstant usikkerhed. De var afskåret fra al kontakt med omverdenen og vidste derfor ikke, hvor godt eller skidt det gik for deres allierede. De fjendtlige styrker, som havde opslået lejr udenfor, gjorde deres bedste for at få dem til at miste modet. Enten ved at håne dem eller ved at udsprede falske rygter. Også på andre måder var livet for forsvarerne grusomt.
Maden var rationeret. Der blev holdt nøje øje med brønden for at sikre, at drikkevandet ikke slap op. Og der var den konstante frygt for sygdomme og sult. Nogle belejringer varede flere år.
Efter så lang tid var forsvarerne fuldstændig udmattede af mangel på friske fødevarer og grønsager. Af nød blev folk tvunget til at spise mus, rotter og græs.
Borgens vagter og krigere skulle være tapre og årvågne. Hver dag var de vidne til, at deres venner og kampfæller døde for øjnene af dem pga. de sår, de fik under kampen. Der var stor fare for, at de dybe sår, som pile spidserne gav, blev inficerede. Koldbrand dræbte flere mænd, end der faldt i direkte kamp.