Bruskværk. Skæring af Hans Gudewerdt d.y. (Koldinghus).
Den dominerende ornamentik i bruskbarok og - til en vis grad - i rokokoen. B. består af bruskagtige flader og ribber i fordrejede, urolige, svulstige former med bukler og blærer undertiden forløbende over i vrængmasker. C-ornamentet, rocaillen forekommer både i bruskbarokkens og rokokoens ornamentik, men hvor den i rokokoen oftest optræder som et asymmetrisk element og står alene, modsvares den altid i b.barokken af en tilsvarende spejlvendt, så symmetrien opretholdes.
bruskbarok - Bruskværk = bruskbarok