[selluid] Et formstof af cellulosenitrat, og den første »plastic«, man kendte. Det patenteredes i 1855 af englænderen Alexander Parkes i Birmingham. Oprindelig skal det have været tanken at finde frem til et tilfredsstillende erstatningsstof for elfenben, fordi det ikke længere var let at skaffe elefantstødtænder i de rette dimensioner. Ved tilsætning af farvestof opnåede man en ganske udmærket virkning, og c. kunne endog mønsterpræges, så elfenbensvirkningen blev ganske overbevisende, hvorfor det en overgang brugtes en del til eftergørelse af elfenbensrammer.
Snart anvendtes celluloid på en lang række områder - til redekamme, hvor det naturligvis farvedes ind som skildpaddeskjold, til bagside af spejle og børster, til rangler, små svømmedyr, dukkehoveder og hænder samt - senere - til hele dukker. Først efter anden verdenskrig fortrængtes celluloid stort set af andre plastictyper. Blandt celluloid's mindre heldige sider var nemlig dets brandfarlighed, dets tendens til at misfarve, når det blev ældre, dets tilbøjlighed til at blive »træt« og knække samt at det ikke er synderlig vejrbestandigt.
syntetisk spindestof af kortfibret cellulosetråd = rayon.