(Fr. champ: felt, og levé: hævet),
emaljearbejde, der skabes ved at man danner fordybninger i en metaloverflade og indlægger emalje-massen, der er iblandet farvet glas, deri.
Grubeemalje. På en underliggende plade af f.eks. forgyldt messing graveres eller ciceleres motivet ind. Derefter lægges emaljen i de opståede gruber. Bl.a. anvendt i Limoges i Frankrig fra 1100 og 1200-tallet.
Se også: emaille.
Guldsmedearbejde, hvor emaljen er lagt i gruber, indgraveret i en metalplade. Anvendtes første gang i Limoges i begyndelsen af det XII. årh. som afløser af cloisonneemalje (se dette).