En kårdeklinge, som omkring 1680 opfandtes af en greve Konigsmarck i Frankrig. Navnet er en forvanskning af Konigsmarck, som åbenbart ikke faldt godt for franske tunger. C. udmærker sig ved, at det øverste stykke klinge nærmest fæstet er væsentligt bredere end den øvrige del - dette skyldtes, at man parerede med den øverste klingedel - forten - og derfor var den mest udsat for overlast. Klingens ydre del, som man stak med, behøvede ikke at være så bred. Denne lette klingetype blev snart den foretrukne på dragtkårderne, som brugtes til at duellere med.