[da.ns ma'kabre] (fransk)
= dødedans, tema, som i middelalderen viste sig i Frankrig, og som i løbet af det XIV. og XV. årh. udbredtes i Schweiz og Tyskland. Symboliserer dødens uafvendelige sejr over alle mennesker, uanset alder og rang.
Fx. Danse macabre, træsnit af Liber Chronicarum af Hartmann Schedel (Nürnberg, slutn. af XV. årh.) Ofte anvendt motiv i fresker, bl.a. i Marie-kirken i Lübeck.