dia'dem (græsk det ombundne) ringformet hovedsmykke, indført
som herskersymbol af Alexander d. St. efter persisk forbillede, og genoptaget
af Konstantin.
I oldtidens Grækenland forstod man ved et diadem blot et hårbånd, det kunne være ganske simpelt eller med forskellige udsmykninger, f.eks. rosetter, og af diadem udviklede kronen sig. Efterhånden blev diadem betegnelsen for en bøjle til at lægge om håret. I empiren fik diadem stor betydning i forbindelse med damernes frisure, det udførtes ofte af ædelmetal med lige så ædle stene indfattede, og diadem med cameer forekommer ikke sjældent. Hvor der ikke blev råd til et guldsmykke, klarede man sig med et eksemplar af forgyldt bronze. - Diadem har stadig en vis aktualitet i forbindelse med festdragt.