Den skotske højlandsdolk, udviklet af nyredolken. Bladet er tungt og tykt, det er enægget og aftager jævnt ud imod spidsen. Fæstet har nederst en svag mindelse om nyreformige udvoksninger. Der er oftest skarpe indsnævninger om fæstets kraftigt udbuende midterparti. Knappen kan være lige eller skråt stillet, den er gerne prydet med sølvbeslag, hvori en cairngormsten er indfattet. Fæstet er enten bevundet med sindrigt krydsende silkesnore eller et sådant mønster er eftergjort i træskærerarbejde, evt. er det tillige besat med sølv stifter. Skeden er af læder ofte med rige sølvbeslag prydet af ormeslyng, tidsler og anden speciel skotsk ornamentik. I skeden sidder måske en eller to små sideknive eller en kniv og en gaffel i samme ødsle udformning.
D. udvikles i slutningen af 1600-tallet, og den bruges endnu til højlandsdragten.