Også kaldet hofkårde. En våbentype, som omkring 1675 blev populær ved det franske hof og derfra snart bredte sig over resten af Europa. Oprindelig havde d. et jernskåret fæste af diminutivt omfang, men snart blev det også udført af andre materialer og ikke sjældent støbt. Man brugte ofte colichemardeklinge til d., der i begyndelsen i et vist omfang gjorde tjeneste som duelvåben.
Ind i 1700-tallet bliver d. stadig prægtigere udformet og samtidig mindre praktisk anvendelig, den kan optræde med partielt flammet klinge, fæstet er måske af elfenben, perlemorsbesat eller af meissenporcelæn, hvis det da ikke er støbt af bronze og forgyldt. I nyklassicistisk tid får d. høje stålskårne fæster, måske med facetslibninger, og knoppen udformes som en vase.
Til galla bæres endnu flere steder en d., som naturligvis blot er et pyntevåben.