Terrin fra Drammens fajancefabrik ca. 1760. Blådekoreret (ABR).
I 1760 oprettede købmanden Hans Nicolai Bruun denne fabrik som en udvidelse af et allerede eksisterende pottemageri i øvre Bragnes i Norge.
Produktionen var en del inspireret af Herrebøe uden at der dog på nogen måde var tale om kopiering. Ligeledes spores engelsk påvirkning. Man arbejdede med rokokoformer og malede med blåt eller manganviolet kineserier, naturalistiske blomster etc. Glasuren var grønlig eller flødefarvet og gerne noget krakeleret. Lidt efter 1780 opgaves driften.