[-so'ar]
(af fransk dresser, anrette) rigt dekoreret buffet møbel i senmiddelalder og
renæssance.
Anretterbord (en slags kredens) udformet som et skuffebord på fod. I England kaldes det dresser, og især de wallisiske er genstand for samleres interesse.
Fransk ord for anretterskab. Typen er opstået i middelalderen, er dog mest anvendt i renæssancen og hører ofte til dens ypperste møbler. D. hviler fortil på to stolper eller piller, der igen er anbragt på en fodplade, som kan have sokkel eller være udstyret med fodkugler. Bagtil bærer en panelplade eller nok et par stolper skabskassen. Denne har forneden gerne et par skuffer og derover et par låger, men det forekommer, at man har sparet skufferne og kun lavet skabsrum. Evt. er siderne afskrånede. Møblet kendes i beslægtede typer fra Tyskland, Schweiz og andre europæiske lande.
Se endvidere: Kredens.