ekspressio'nisme (fra
latin exprimere, udtrykke)
A. udtrykskunst,
B. specielt om stilretning i moderne kunst under indflydelse
af van Gogh; i Tyskland: Brücke og Blauer Reiter, i Frankrig: fauvisme.
Kunstnerisk retning, som opstod i slutningen af det XIX. årh. med udgangspunkt i arbejder af bl.a. van Gogh, Ensor og Munch, og som fik stor udbredelse i Tyskland fra begyndelsen af det XX. årh. Ekspressionisme viser i modsætning til de impressionistiske maleres realisme et forvredent og brutalt billede, som afspejler følelsen hos kunstneren i vor tids usikre og angstfyldte verden. Den nærmer sig ligeledes den ånd, der herskede i slutningen af middelalderen, og ganske særligt i Grünewalds værker.
Sammenslutninger og tidsskrifter blev grundlagt i Dresden: Die Brücke (1905) og i München: Der blaue Reiter, med det formål at gøre rede for teorier af Kandinsky, Klee, Macke, Campendonck etc., for hvem en søgen efter form, virkelighed og farvernes harmoni ikke havde nær så stor betydning som malerens personlige følelser og udtrykket for den indre vision. Af malere, der repræsenterer denne retning, kan nævnes: tyskerne Max Beckman, Emil Nolde og Otto Dix, østrigeren Oskar Kokoschka, nordmanden Edvard Munch, de flamske malere Constant Permeke og Gustave de Smet samt franskmændene Georges Rouault, Soutine, Gromaire og spanieren Solana.
udtrykskunst, specielt om stilretning i moderne kunst