Logo

empire

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 afart af klassicismen i Frankrig på Napoleon I.s tid, fra 1800 og derefter i hele Europa, særlig Rusland, indtil 1850

 

 [angpi.r] (fransk: kejserdømme) afart af klassicismen i Frankrig på Napoleon I.s tid, fra 1800 og derefter i hele Europa, særlig Rusland, indtil 1850.


(latin: imperium: kejserdømme), Napoleon 1.s klassicistiske "helte"stil, som bredte sig ud over Europa fra 1790-1820 og holdt sig længst i Rusland (til 1850). I Danmark var den fremherskende fra 1800-1840 (fra 1820-50 dog under navnet Christian 8.-stilen). Empiren kopierede bevidst ægyptisk, græsk og romersk oldtidskunst med dens ornamenter og lige, strenge og glatte flader samt søjlerne. Stilen udtrykte sig også kraftigt i klædedragt, frisurer og livsholdning, bl.a. ville kvinderne ligne græske og romerske statuer. Den foretrukne træsort var den blanke mahogni. Hos os er tre møblelformer særlig typiske for perioden: det store skabschatel med buet klap og tredelt overdel, den firkantede skabssofa med serviceskabe i de høje endestykker og sofabordet med klapper.

Klassicistisk stil, som gør sig gældende fra begyndelsen af 1800-tallet. Den har navn efter Napoleon I's kejserdømme. Empiren henter ikke mindst intentionerne fra det romerske kejserdømmes frembringelser, en egenhed ved den er, at man har betjent sig af former, som oprindelig var tænkt for marmor, og som man fandt forbillederne til i de romerske ruinbyer, og omplantede dem til mahogni og forgyldt bronze, hvilket fik dem til at virke lidt forunderlige.


Den franske empire er stor, streng og svulstig. Der er arbejdet med tunge, kraftige former, og der er til møbler benyttet meget rigelige forgyldte bronzebeslag. Porcelænet fik helt dækket skærven under fonds og forgyldninger.


I Danmark fik empiren et meget smukt forløb. Her benyttede man kun i meget behersket omfang forgyldt bronze, og erstattede disse tunge beslag med intarsia f.eks. i citrontræ. På samme måde arbejdede man med meget lettere former end de franske. Den foretrukne træsort var mahogni, men man benyttede sig i Norden ikke så lidt af birketræ, eller man indbejdsede mindre kostbare træsorter, så de fik en lød som mahogni. Udsmykningen er gerne motiver hentet fra den klassiske mytologi. Man ynder meget palmetter og skjoldformede ornamenter samt palmegrene, og fra den engelske klassicisme kommer konkylieornamenter til.


Blandt de typiske danske empire-møbler er skabschatollet med cylinderklap og tredelt overskab samt skabssofaen med skabe for hver ende. Empiren holder i Frankrig ikke stort længere end til 1820, i Danmark til ca. 1840, i Rusland til 1850.

 


 


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 1.499 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her