Enevælde - Absolutisme

En statsform, hvor en enkelt person i princippet råder uindskrænket over den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Afgrænses fra diktatur derved, at enevælden forudsætter et guddommeligt mandat for herskeren, der fører en monarkisk titel (konge, kejser, kalif, pave). Har eksisteret på mange forskellige steder og tider; Europas enevoldsperiode var 17.-18. århundrede, hvor mange monarker brød adelens og kirkens magt, undertiden i samarbejde med borgerskabet. De fleste steder skete overgangen til åbenlys enevælde gradvis, f.eks. i Frankrig fra Richelieu til Louis 14.s personlige magtovertagelse 1661. I Danmark skete den ved et kup 1660. Enevælden er teoretisk begrundet af Machiavelli, Bodin og Hobbes samt i to danske dokumenter, Den pragmatiske sanktion af 1661 og Kongeloven (1665). Oplysningstiden i 18. årh. gav enevælden et nyt indhold i form af oplyst enevælde. "Alt for folket, intet ved folket". Væsentlige reformer gennemførtes mange steder, således i Danmark af Struensee og kronprins Frederik VI. Fra 1789 begyndte enevoldsregimernes afløsning; i Danmark fandt den sted 1848-49, i Rusland først 1917 (???).