Europæisk barok sølvmontering af kinesisk porcelæns lågskål (Rosenborg).
Fra renæssancen til og med Louis seize'n var det ikke ualmindeligt, at man gjorde importerede kinesiske eller japanske kunstgenstande mere anvendelige og - efter europæisk opfattelse - smukkere gennem en montering. Det kunne være en porcelænsskål, der fik et stel af sølv, en rørformet vase, som udstyredes med en standrand samt hank og låg af sølv eller tin og derved omdannedes til drikkekande. Man indfattede også porcelæn, fordi man betragtede det som en slags ædelsten, og særlig smukke skår kunne indfattes og bæres som smykke. Ligeledes suppleredes ostindiske lakmøbler undertiden med europæiske bestanddele, det kunne f.eks. være et kabinet, der udstyredes med en yppigt udskåren underdel i barok, rokoko etc.
Tendensen til at »forbedre« på de ostindiske produkter var mest udbredt i barokken. Derefter blev man mere indstillet på at lade varerne præsentere sig, som de var tænkt fra producenternes side.