Låsemekanisme til skydevåben, den er opfundet i Frankrig i begyndelsen af 1600-tallet, vistnok af ur- og bøssemageren Marin le Bourgeoys. I virkeligheden er f. blot en videreudvikling af snap låsen. Det er hovedsagelig ved aftræksmekanismen, der er forskelligheder, således arbejder stangen i snaplåsen horisontalt, medens den i f. virker vertikalt. Ydermere har man til f. lånt et led fra armbrøsten - den såkaldte nød. Den er her anbragt på haneakselen, og er udformet som en bladlignende metalplade, i den er to hak til halv- og helspænd. Slagfjederen sidder på låseblikkets inderside. F. er med batteri, hvilket vil sige, at en vinkelformet vippelig konstruktion fungerer dels som ildstål, dels som dække over fængpanden. Først i anden halvdel af 1600-tallet bliver f. efterhånden almindelig inden for militæret. Først tages den i brug af Ludvig XIV i Frankrig, derpå udbredes den hurtigt til hele Europa, men helt op til 1700 ser man stadig de gammeldags luntebøsser rundt omkring.