En særlig fodkamp-rustning, som mindede ikke så lidt om landsknægterustningen. Den dukker op omkring 1500 og bruges et stykke ind i århundredet, hovedsagelig ved turneringer. F. har skulder- og overarmsstykke bestående af skinner, som er forskydelige ind i hinanden. Af hensyn til armens bevægelighed er der undertiden et ydre meget vidt rør, hvis overdel er opbygget af skinner, der passer uden om et indre overarmsrør. Hovedparten af disse rustninger har udpræget »hvepsetalje« og et halvlangt hofteskørt, der undertiden går så langt ned, at det bliver til et lårskørt. Ofte forløber skørtet i en række vulster, og nogle af disse kan være med gennembrudte mønstre. På sene fodkyrasser er skørtet undertiden opbygget af skinner for at give større bevægelighed, og der optræder tillige f. med akselstykke - en fast skulderplade.
Man kender bl.a. f. fra rytterrustningen ved, at overbenspansringen er lukket bagtil, hvad den ikke kan være, hvis bæreren skal sidde på en hest - ja, der forekommer endog f. med panserbukser opdrevet af plader. Hjelmen til f. er gerne en visirhjelm.