Friserur

et vægkonsolur, som dukker op i Holland og de frisiske egne i slutningen af 1600-tallet. Uret, der er åbent i siderne, så man kan se ind til spindelværket, som driver det, står på en lille konsol, en »stol«, som er ophængt på væggen. Foroven har det et »tag«, så der ikke falder støv ned i værket. Skiven kan være omgivet af en bemalet plade, og kranses i øvrigt af støbte, forgyldte ornamenter. Viserne af messing eller bronze er rigt udsmykkede med gennembrydninger og forgyldning. Konsollen eller stolen har gerne udsavede, svungne kanter, der ikke sjældent har form som havfruer, for det meste er de bemalede. F., som på hollandsk kaldes stoolklok, eksporteredes til mange lande, bl.a. Danmark, hvor det især var almindeligt i de vestslesvigske egne. Man frembragte også miniatureudgaver af f., de kaldes schippertje'. - Ind i 1800-tallet gik f. af mode, men især på landet og i de gamle skipperhjem værnede man om disse egenartede ure, og ikke helt få er bevarede.