Karaffel til brændevin formet som en hund. Har været kendt i Tyskland siden barokken og er eftergjort såvel i Sverige som herhjemme. Medens tyske hunde og de danske eksemplarer fra Holmegaard står op, ligger de svenske eksemplarer af racen, og det samme gælder f. fra Aalborg glasværk. Holmegaards-hundene kan endvidere kendes på deres blå-hvide emailleøjne. Medens der er et skænkerør som hale på brændevinsgrisen, skænkes der hos hunden gennem snuden, og halen er blevet til en hank.