Dekorationsform anvendt på metalarbejder, skæringer i ben, horn og træ, på keramik og - sjældnere - på glas og læder.
Ikke mindst i gotikken satte man pris på gennembrudte møbelfyldinger, f.eks. på kisteforsider. Man dyvlede da fyldinger gennembrudt i et fint sprosseværk fast til underliggende brædder, der enten var malede eller belagt med farvet papir eller - sjældnere - læder.
En del gotiske keramikprodukter, mest drikkekrus og kander er udformet, så deres virkning i princippet bliver den samme som på møblerne, og det kan nævnes, at i renæssance, rokoko og nyklassicisme er det almindeligt at lægge et fletværkslignende lag uden på potpourrikrukker og andre keramiske frembringelser, eller simpelt hen at lade en ting stå med åbent fletværk.
G. kan udover den dekorative betydning have en rent praktisk, som når den optræder på varmebækkenlåg, ildkister, håndvarmere og fyrbade. Her giver hullerne, der naturligvis passer ind i et mønster, ilt til forbrændingen, og ved punchesier, finere dørslag, tesier m.m. har man ligeledes i mange tilfælde ladet gennembrydninger indgå også som dekorativt led ved at forme dem som blade, blomster m.m.