Du er her:
Forside
> Gesso
Gesso
Print med billeder
Print uden billeder
Vil du undgå sort skærm på din PC?
Klik her og hold skærmen tændt mens du læser
en grundings- og dekoreringsform, der har været anvendt på møbler fra middelalderen og op til vore dage. G. består af reven gips, som er opblandet med lim af nedkogt pergament. Normalt har man brugt to slags - en grovere revet med stort limindhold til første grunding og en fint revet med mindre lim til efterbehandling. Med den grove g. fyldtes alle sprækker i træet, hvorefter den påførtes så jævnt som muligt med en spartel. Hvis der var udskæringer i træet, fik disse deres belægning påført med pensel. Denne grunding fik lov at tørre langsomt i et mørkt ikke for tørt rum, så man undgik sprækninger, derpå tog man fat med et skrabejern, så overfladen blev nogenlunde glat.
Det første lag af den fine gesso påførtes med hånden og masseredes ned i grov-laget, så alle porer i det lukkedes; herefter blev mindst otte lag penslet på, således at penselstrøgene på hvert andet gik fra side til side og ellers oppefra og ned. Det gav den mest egale flade. Endelig kunne man »modellere« blade, blomster etc. ved at pålægge g. i ret tykke lag med en pensel. Drejede det sig om større ornamenter, støbtes de i en lerform af en særlig limrig gipsmasse.
Efterbehandlingen bestod først i en planskrabning, som fandt sted, når g. var aldeles tør, så fulgte en polering, der fremtryllede en overflade så blank som poleret elfenben. Ornamenterne skrabedes efter med ganske småjern og poleredes ligeledes. På denne grund kunne man male eller forgylde, og basrelieffer opnåedes stundom ved på et særlig tykt lag g. at bortskrabe motivernes omgivelser.
Fra den sidste fjerdedel af 1600-tallet og op til ca. 1750 havde g. en stor tid også i Nordeuropa i forbindelse med barokkens store forgyldte møbler, og i forrige århundredes anden halvdel med nybarok og nyrokoko gjorde g. sig også i høj grad gældende.
Italiensk gipsblanding til malerigrund og skulptur. Benyttedes til udskæring på rammer og møbler i 1700-tallets England, navnlig af William Kent (s.d.).
Tweet
Print med billeder
Print uden billeder
Gem i Min Samling
Opret din egen Samling
Send artikel til en ven
Feedback
Forrige: Gesse
Næste: gesso-maleri
Klik på den smiley du vil give denne side
Brugernes vurdering
4,5
(
4
stemmer)
Siden er blevet set 1.656 gange -
Se og skriv kommentarer herunder
.
• Horse brasses
• Feudalvæsen - feudalisme
• Rømer
• galeon
Kommentarer og debat mellem læsere
Navn
*
:
E-mail
*
:
Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
Kommentar
*
:
Få besked når der kommer en ny kommentar til denne artikel
Modtag nyhedsbrev fra antikabc.dk
Vis alle kommentarer...
Vi elsker jeres billeder
❤
×
Min Samling
×
Min Samling
×
Allerede bruger
E-mail
*
Password
*
Glemt password
Ny bruger
E-mail
*
Password
*
Gentag password
*
Navn på bog
*
Post nr.
*
Køn
K
M
Fødselsdato
Tlf.
Min Samling
×
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Samling
Brugeren eksistere allerede
×
Der er allerede en bruger med det brugernavn.
Leksikon
Reparation af
møbler
Restaurering af
malerier
Rensning af
metaller
Reparation af
huse
Gør det selv
Udendørs
Gode råd
Gamle huse
Heraldik
Gamle biler
Gamle skibe
Knob og knuder
Beklædning
Brugsgenstande
Fagudtryk
Farver
Gamle huse
Keramik/glas
Latin
Malerier
Metal
Møbler
Mønter
Naturmateriale
Ord/udtryk
Personer
Pynt
Religion
Råvarer/materialer
Samlerobjekter
Smykker
Stilarter
Våben
Tilmeld nyhedsmail her
Nyeste kommentarer
Ulrik Bencard
Hej - hvad nu hvis man har et forsølvet armbånd, hvor meget af sølvet er væk, og man gerne vil fjerne det helt. Sådan at det...
N B
hej - er olmerdug'en stadig tilgængelig? tak skal du have.
Daniel Carstens
Hej. Hvad har dyrerygsfad været anvendt til? Det er svært at læse sig frem til her på internettet, men jeg forestiller mig det har...
Jimmy Mikkelsen
Hej,samler på bhømer glas , især vinglas,hvordan kan man vide ægtheden..mine er med drueklaser
Prøv en spændende kviz
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
De er gode
Det er ligegyldigt
De er meget irriterende
Stem
Del
Se alle vores afstemninger her...