I middelalder og renæssance drak man i Norden - især i Sverige, af nogle højst ejendommelige kar, som i Danmark kaldes g., og i svensktalende områder kåser.
Fra hver side af bægret, som er meget stort, opgror et par kraftige, svungne bøjler, der foroven vokser sammen i udskåret løvværk - alt gjort i et stykke træ. Det åbne parti, der fremkommer mellem bøjlerne forneden, giver plads til den drikkendes hoved. Oprindelig var g. kun almindelige drikkekar, hvortil man ved særlige lejligheder bandt nyudsprungne birkegrene - en skik, der oprindelig stammer fra Finland, hvor man af sådanne løvbægre drak forårsguden Ukkos skål. Siden bredte denne praksis sig til Sverige, og i gotisk tid erstattedes løvet med de faste skæringer. G. blevet gildesbæger og synes især at være brugt ved bryllupper samt som velkomst. G. er gerne rødmalede og kan på bægeret have adelsvåben. Der er kun bevaret få intakte, de fleste er fragmentariske. - Med renæssancens udgang mister g. betydningen.