Lysestage af blåt presset glas,forrige århundrede (Fredericia Museum).
Glas tåler ikke godt uregelmæssig opvarmning, da der let opstår såkraftige spændinger i godset, at det springer. Dette forhindrer imidlertid ikke, at man siden renæssancen har fremstillet de skønneste g. i Venezia. Om nogen helt selvstændig glas-form var der dog ikke tale - man videreførte stort set metal-formerne på glasset, omend undertiden med visse tilføjelser. Således kunne en klokkestage tildeles en elegant buket glasblomster, som grupperedes omkring skaftet, og man arbejdede med såvel klart som farvet glas - undertiden hvide striber i blågrønt.
Flere steder i Europa blev der i de følgende århundreder fremstillet lysestager af
glas, farvet, klart og opaline, men stadig uden at det betød nogen egentlig form-fornyelse. I anden halvdel af 1700-tallet fandt man frem til indvendigt forsølvede g., og disse produkter beholdt deres popularitet til langt op i forrige århundrede. Fremgangsmåden bestod i, at man formblæste stagen, således at godset blev ret tyndt. Derpå fastarbejdedes en sølvamalgam på indersiden af glasset, hvilket fik stykket til at tage sig ud ganske som en velpudset sølvlysestage.
Eftersom amalgamen ikke godt tåler tilgang af luft, blev g. efter belægningen tilsmeltet eller lukket på anden måde. I forrige århundrede var det ikke ualmindeligt, at man ætsede mønstre på ydersiden af g., således at de fremtræder matte. Man kunne endog male motiver - blomster etc. på glasset.