(af helle, flad sten)
ristet, slebet eller indhugget billede på klippeflade eller sten fra sten- og
bronzealder.
Nordisk betegnelse for figurer indridset i klippeflader eller i store sten; i bronzealderen oftest en cirkel med et indskrevet kors (soltegn); desuden bemandede skibe, tohjulede vogne med forspand, plovkørsel, krigere etc.
Nordens fornemste helleristning er Fossum-ristningen i Bohuslen, Sverige, og den ejendommeligste vej nok helleristningsgraven fra Kivik i Skåne, der skriver sig fra tiden omkring år 1500 f.Kr.
(se Nordisk oldtid).