Jacobean-stil

(Early Stuart) efterfulgte den Elisabethanske stil i England og varede fra 1603 (Jakob I.s tronbestigelse) til 1660 (slægten Stuarts tronbestigelse). Den karakteriseres dels ved en udvikling inden for den traditionelle arkitektur, hvor flamsk indflydelse kan spores (Hatfield House, Knole-slottet), dels ved en voksende indflydelse fra den italienske renaissanse, især af Palladio ved arkitekten Inigo Jones' mellemkomst. Denne arkitekt havde studeret de italienske mestres værker og opførte bygninger med harmoniske proportioner og elegante facader (Queen's House, Greenwich 1617, Saint-Paul kirken i Covent Garden). Elisabethanske træpaneler var fortsat i brug, men i indendørsdekorationen trænger klassicismen igennem med pilastre, små søjler og gavlfelter (Banqueting Hall, Whitehall). Billedhuggerne skabte først og fremmest gravmonumenter (Buckinghams grav i Westminster, af Nicholas Stone) og statuer af kendte personer (buste. af Charles I., af Le Sueur).
Malerkunsten havde en om end kort, så dog strålende periode takket være portrætter af van Dyck, der blev udnævnt til hofmaler hos Charles 1., miniaturer og arbejder af Isaac og Peter Oliver og Samuel Cooper. En lidt mindre iøjnefaldende udvikling kendetegner møbelhåndværket. Formerne bliver lettere, og ben og opsatser er ofte smukt drejede. Den udskårne eller indlagte ornamentik antyder orientalsk påvirkning. Fra denne periode stammer skuffeborde, de runde eller ovale gate-leg borde og stole med betræk.