Kandeskab

kendes i gotikken; det har på midten en såkaldt skænkklap, som er til at slå ned, så kanderne kan stå der, medens der skænkes op. Ligeledes har klappen fungeret som anretterplads. Antagelig er det kirkeskabene, hvor skænkklappen brugtes til såvel opskænkning af vin som til det rituelle håndtvæt, der har givet anledning til k.'s opståen. Foroven har k. åbne hylder eller »rækker« til udstilling af finere fade. Under skænk pladen er skabet ved en hylde delt i to rum, som for det meste var lukkede med en låge, i nogle tilfælde har der øjensynlig kun været et forhæng. lunderrummene gemtes forskelligt køkkengrej. På sene k. fra 1700tallet og forrige 'århundrede ses undertiden en skuffe under skænkklappen.
K. kendes også i andre varianter og skal være forgængeren til tresuret og femrumskabet. Hos højerestanden beholdt det ikke populariteten længere end til udgangen af bruskbarokken, hvorimod det på landet stadig brugtes i forrige og begyndelsen af dette århundrede.