kantineflaske (af fransk cantine, lille aflukke) med
kvadratisk eller rektangulært korpus, beregnet til at flere kantineflasker
kunne stilles sammen i kasse med aflukker dertil som »flaskefoder«; i brug fra
1500-tallet, ofte graverede eller slebne.
Kvadratisk eller aflang flaske til at stille sammen med flere tilsvarende i en kasse, anvendt fra 1500-tallet. Laves stadig, ofte graveret eller slebet.
Betegnelsen kommer af det franske cantine, som betyder rejseskrin, og netop til sådanne var kantineflasker beregnet, med deres kvadratiske eller rektangulære form kunne de stå tæt sammen og blev ikke generet alt for meget, når »emballagen« rystedes. Kantineflasker kendtes allerede i 1500-tallet, men deres bedste tid faldt dog i 17- og 1800-tallet, hvor f.eks. englænderne gjorde meget ud af dem.
Kantineflasker er for det meste af hvidt glas. De kan være med graveringer, slibninger eller med forgyldt ornamentik. I Danmark er der lavet rektangulære k. i forrige og dette århundrede. De var dog mere at betragte som karafler til fri brug end til rejseskrin.