Portugisisk karavel med latinersejl fra 1400-tallet, men de
bruges faktisk stadig og ser ikke meget anderledes ud i dag.
kara'vel (af græsk karabos, krebs) sejlskib med højt overdæk
og latinersejl, fra 1400-tallets slutning.
Allerede fra slutningen af 800-tallet var skibe med en ny
type sejl set nede i middelhavet. Det var trekantet og fik navnet latinersejl.
Latinersejlene kunne i sagens natur ikke få samme mængde vind i ryggen som det
firkantede råsejl. Men det havde den fordel at, det kunne drejes op mod vinden
og alligevel få fremdrift, så skibet kunne sejle i næsten modvind. At skibet i
medvind så ikke kunne sejle så hurtigt pga. den mindre sejlflade, kompenserede
man ved, at sætte flere master og sejl på skibet.
Selvom vikingerne var på mange besøg i Middelhavet, fandt de
aldrig selv på at bruge latinersejlet. Heller ikke koggerne brugte det, faktisk
kom det aldrig rigtig frem i Nordeuropa før meget senere. Vore dages eneste
aktive sejlskibe, lystbådene, har kun trekantede sejl og bruger dem efter samme
princip som de gamle karaveller. Som så mange andre skibstyper, er karavellen
aldrig forsvundet. I fx Portugal ligner en stor del af landets fiskerflåde
stort set dem, man brugte for godt 600 år siden.
Karavellerne blev de første store skibe, som førte
latinersejl. De havde også, som de første, fået roret placeret helt tilbage i
agterstavnen, midtfor. Det gjorde, at skibet reagerede meget hurtigere og
bedre, når man styrede det. Til gengæld blev udsynet hæmmet, da der jo var
master, sejl og tovværk lige foran styrmanden. Endnu værre var det, når skibet
havde kahyt på, så stod styrmanden indenfor og kunne slet ikke se noget, og en
mand udenfor måtte råbe hvorhen han skulle styre.