Keramiske mærker

kaldes de signaturer, der sættes i bunden af næsten al keramik (som altså også omfatter fajance og porcelæn). Mærkerne identificeres ved hjælp af mærkebøger. De væsentligste mærker fra de fajance og porcelænsfabrikker, som har produceret inden for antikvitetsalderen, kan findes i bøger om de pågældende virksomheder. At mærkerne er ægte, d.v.s. optaget i mærkebøger efter original frembringelser, giver ikke garanti for, at de kun findes på ægte varer. PÅ engelsk keramik indførtes 1842 et registreringsstempel som tegn på, at mønsteret var patenteret. Stemplerne var rhombeformede, og i hjørnerne stod skiftende tal og bogstaver, så man kunne konstatere datoen for mønsterets oprindelse, men ikke datoen for den mærkede vares fremstilling.