ke'rub (hebræisk fra assyrisk k'rub) vagtengel; i Edens
Have, ved Pagtens Ark o.s.v.; i middelalderen fremstillet med 6 vinger med
øjne, og ofte uden krop.
Engel med fire eller med seks vinger. Ofte er kerub i kirkekunsten vist som et vinget hoved uden krop. Ses almindeligt på renæssancens og den tidlige baroks møbler, f.eks. som knægt-figur på skabe og panelværk. I kirkerne optræder kerub på stolestadegavle, altertavler, epitafier, på sølvtøj og mange andre steder. Kerub hvis vinger er hvide og blå, forveksles ofte med seraferne, der har røde vinger.