Klædeskab. barok, Sønderjylland, midten af 18. årh. (ABR).
De første k. træffes i renæssancen. Fra Holland kendes således en type med to døre hver med en høj fylding, der foroven ender i en bue. De flankeres af pilastre med kanneleringer eller kassetteværk. Undertiden forekommer indlægninger. Der er flad gesims og ingen skuffer under lågerne. Man kalder gerne disse k. utrechterskabe.
I barokken videreudvikle s denne skabstype. Der kommer skuffer under lågerne, som
udfyldes med fyldinger omrammet af rige profillister (se hamburgerschapp og danzigerskab). Yderligere findes mange hollandske og tyske typer. Gesimsen er gerne voldsom på barokkens k. Undertiden knækket på midten og med et udskåret motiv samme sted. Der kan være snoede søjler både fortil og ved siderne, og møblet hviler på kugleben. Der er gerne fineret med forskellige sorter ædeltræ, måske endda undertiden med skildpadde.
Malet klædeskab fra Tønder-egnen. ca. 1775 (ABR).
Også rokoko og klassicisme kan fremvise k. Det er dog i reglen mere stilfærdige møbler, som ikke var beregnet på at stå i saloneme. Fra landet har man mange store k. med bemaling, og barokstilen med tilsætning af enkelte senere stilelementer brugtes til op i forrige århundrede.