Klinkelås

en primitiv låsetype kendt siden oldtiden. I sin enkleste form består den blot af en flad stok - klinken - der kan svinge om en bolt, som er slået ind i døren. På dørkarmen sidder en klods med et hak, hvori klinken passer. Ved at dreje klinken ned i hakket låses døren. Ofte havde døre med en sådan lås en gennembrydning under klinken, så man kunne stikke en finger eller pind ind og vippe den op.
Efterhånden udvikledes k. derhen, at klinken fikseredes på en tap, som gik gennem døren og endte i et håndtag, man kunne således svinge den op udefra. Samtidig gik man over til at lave låsen af jern, og man satte gerne en bøjle på, som begrænsede klinkens udsving. For at kunne aflåse effektivt var det nu almindeligt, at der i såvel klinke som den hage, den faldt ned i, var et hul, igennem dem kunne så stikkes en bolt eller hængelås, så klinken blokeredes. Klinken er ofte forsynet med en fingerplade for enden, så den er lettere at løfte op.