Tysk porcelænsfabrik. Den endnu bestånde fabrik fremstillede smukt, hvidt porcelæn med udsøgt bemaling: blomster, kineserier, landskaber, scener. Formen er plastisk med recailler og påsatte blomster. Dens brogede figurer er meget fantasifulde, men også en kende grove. For at gøre produktionen mere rentabel begyndte man i 1765 også at lave fajance, hvilket dog ophørte 1840.
Porcelænsfabrik i Thüringen grundlagt i 1760. Skærven er fin og mælkehvid, bemalingen af varerne udsøgt og i rokokoen, hvis sidste del man netop når at gøre med, er fabrikken noget påvirket af Meissen.
Særlig berømt er blomstermalerierne, som kan forekomme alene i purpur, men som ellers gerne får denne farve suppleret med ed rødlig violet, jernrød, gul og to slags grønt. Blandt de øvrige motiver kan nævnes putti, hyrdescener, romantiske landskaber, kineserier etc. Undertiden indrammes et motiv af et gitter med blomster, og på tallerkenfaner m.m. forekommer et relief gitter kaldet »neu Brandstein«-mønstret. I det hele taget benytter man sig i rokokoen en del af plastiske dekorationer på servicedele. Siden går man over til en mere rolig klassicistisk formgivning. Udover mange servicer tegner fabrikken, der stadig er virksom, sig for en figurproduktion med dansere, komedianter, hyrder og hyrdinder m.m.