I 15-, 16-, og 1700-tallet udviklede man en del k.v., gerne stik- eller hugvåben, som suppleredes med et eller to pistolløb. Man kunne f.eks. gå den vej, at en klingeryg foroven udvidedes i et eller to løb.
Naturligvis måtte man så også se at få plads til en affyringsmekanisme, om det så var en hjul- eller flintelås. Der bestod dog også den mulighed, at man kunne gøre hovedet på en hellebard hult og lade det være en slags skede for en spydspids. Et våben, der synes at have egnet sig særlig godt til at suppleres med en afskydningsmekanisme, var strid shammeren. Her behøvede man jo egentlig blot at sætte et hammerhoved på løbet.
Fejlen ved de k.v. var, at man altid måtte arbejde med et fæste, der enten til det ene eller til det andet formål var lidet hensigtsmæssigt, ligesom sammenbygningen for det meste gjorde konstruktionen noget klodset. I 1800-tallet mistede man stort set interessen for dem.