Konfektglas

i den sene renæssance eller den tidlige barok dukker k. op, man har ganske vist nok før haft pragtskåle af bjergkrystal eller anden egnet ædelsten, som har nogenlunde samme form og også kan tænkes at have tjent samme formål, men det er unika, nu bliver k. ret almindelige i højerestandens hjem. Inden for tysk område synes man at have været mest interesseret i en aflang form på cuppa, der hviler på en rigt profileret, ofte balusterformet stilk, da skålen kan have form som et lille skib, kalder man den undertiden en konfektsnekke eller konfektbåd, og den gøres til genstand for lige så yppige slibninger som samtidens drikkeglas. I den sene barok og rokokoen synes idealet at have været en cuppa il la muslingeskal og med såvel slibninger som forgyldninger, medens man i nyklassicistisk tid helst lader den få en rund, flad cuppa.
Englænderne går i nogen grad deres egne veje, deres sweetmeat bowl ligger i udformning drikkeglassene nær, ofte har den en hvælvet fod, og for blykrystal-eksemplarernes vedkommende er såvel den som stilk og cuppa slebet, medens man ellers ofte har tunget kanten af cuppa ud med klipninger og har lagt luftspiraler i stilken. Sweetmeats har for det meste en større godstykkelse end drikkeglassene, og kantens udformning vil undertiden gøre det umuligt at forveksle det med et vinglas. Ellers er der næppe tvivl om, at mange af de engelske glas, som i dag går under betegnelsen champagneglas i virkeligheden er beregnet til konfekt.