Kristtorn

veddet har kun svagt skelnelig årringsvækst, og splint og kerne går næsten over i hinanden, materialet virker meget homogent, der er små, tydelige marvstråler, farven er hvidgrå, og det friske træ har undertiden en grønlig tone, der siden kan gåover i det blålige. Veddet er meget sejt og velegnet som billedskærermateriale, til intarsia anvendtes det en del i renæssance og barok, og da det antager en fm politur, har det ligeledes optrådt som riller, det ses således ofte i 1700-tallets marketteri; ikke mindst englænderne var meget glade for det i slutningen af 1700-årene og begyndelsen af det efterfølgende århundrede, dets navn der er holly. Kunstdrejerne har altid brugt en del k., f.eks. til fine små dåser og foderaler til flacon er.